Barbera d’Alba Superiore La Pichetera
150,00 kr. Inkl. moms
Min gode ven Flavio Sobrero laver klassevin og klasse Barbera. Man mærker ved første mundfuld dens høje niveau. En harmonisk og vellavet rødvin fra Barbera d’Alba, som sætter en fornem standard for denne norditalienske vintype. En vin, som rummer på mange lag i både næse og mund, og hans Superior er niveauet over hans normale Barbera D’alba.
Udblødningen af druerne og gæringsprocessen finder sted i rustfrie ståltanke i ca. 25 dage med en løbende naturlig pumpning, som holder fermenteringsprocessen i gang. Druerne bevarer deres skal under hele macerationen. Vinen fadlagrer efterfølgende på store tønder i mindst 12 måneder.
Denne Barbera d’Alba Superiore byder på en imponerende rubinrød farve med en markant intensitet og dybde.
Duften er frisk, kødfuld og livlig med et tykt tæppe af aromaer, som byder på et saftigt og frugtrigt indtryk af florale noter og en diskret mineralitet. Nuancer af sort peber, læder og andre krydderier fuldender dette komplekse sansebombardement.
I munden opleves Sobrero Barbera d`Alba D.O.C. Superiore frugtig og afbalanceret med en fin syre og tanniner. Man fornemmer de mange lag i smagen, bl.a. ribs og røg, som løbende udvider sig og slutter af i en fornem slutspurt. Eftersmagen er lang og vedholdende. Fuld af energi.
Denne Barbera er meget alsidig, hvilket gør den velegnet til mange forretter, lette tapas retter, pasta og lyse grillretter
Vin: | Barbera d’Alba Superiore La Pichetera |
Vinområde: | Piemonte, Alba |
Årgang: | 2016 |
Producent: | Sobrero |
Indhold: | 75 cl |
Alkohol: | 13,5 % |
Drue: | Barbera |
Serveringstemperatur: | 16-18 grader |