Siden 1940’erne og indsatsen fra bedstefar Francesco Sobrero, er den vitale Sobrero ånd blevet yderligere forstærket. Fra 1960’erne med Settimo og Pier Franco, og Flavio siden 2000 har vingården oplevet uafbrudt vækst – lige fra deres løssalg af flasker på gården, køb af nye vinmarker til ekspansion på eksportmarkederne. Jeg besøgte Flavio i 2015, og man fornemmer med det samme hans enorme passion og viden omkring vin og vinproduktion.

De vine, der produceres af Sobrero familien, er en konstant stigende parabel – et symbol på modernitet, der krydser tiden uden at slette sit grundlæggende fundament, den tradition, der ledsager arbejdet i vinmarken og kælderen, trin efter trin, år efter år. Sobrero familien ejer hele 16 hektar vinmarker, hvoraf 13 er beliggende i Castiglione Falletto, hvor de røde vine fødes og hvor druerne vokser fra det bankende hjerte i Barolo-området. Unikke, ægte og fascinerende. Jorderne omkring Castiglione Falletto er i centrum, som definerer områdets store vine. De resterende hektarer vinmarker ligger i Canelli, dedikeret til dyrkning af Moscato druen, og til berigelse af vigtige udvalgte vine.
Passion, kærlighed og tradition fusionerer arbejdet med det land,  som skaber flere ”cru” vine – Barolo, Barbera og Dolcetto, gjort unikke ved specifikke karakteristika, dufte og smag. Villero, Pernanno, Ornato, Pianta, Valentino og Parussi – seks pragtfulde ”cru” vine, der kommer fra forskellige områder, der giver grobund til fremragende vine. Den unikke og pragtfulde jordsammensætning, består af gulrødligt sand vekslede med grå mergel fra Helvetian-Tortonian periode, der er rig på mineraler og et tegn på det engang tilstedeværende varme havvand, der har sat deres præg på jorden og skænket mennesket den gave, at kunne udnytte disse jorde til en uovertruffen vinproduktion.
Vinifikationen er vinens ”vugge”, hvor vinen plejes og forædles. Efter høsten er det her, at arbejdet med vinen fortsætter. Vingården hos Sobrero er opdelt i et fermenterings område, hvor ”gudernes nektar” anvendes til vinfremstillingen. Når fermenteringsprocessen afsluttes, stedes vinen til hvile på slavoniske og franske egetræsfade (fra 25 til 45 hl kapacitet) for at ophøje dets karakteristika. Den konstante temperatur kontrol gennem hele processen tillader Barolo vinen at beholde den storhed, som den er så kendt for, og de yngre vine deres friskhed og umiskendelige duft.

Showing all 3 results