Sobrero Ciabot Tanasio Barolo

245,00 kr. Inkl. moms

Her får du virkelig en skøn Barolo fra den familieejede vingård Sobrero i Castiglione Falletto, som jeg senest besøgte for et par år siden.
I de romantiske og bølgende bakker omkring Castiglione, er druerne til denne Barolo med nøje udvælgelse og håndkraft blevet plukket. Druerne kommer fra flere forskellige vinmarker i Valentin, Pianta og Pernano. Flavio, som er vinmager på den familieejede vingård, forvandler efterfølgende druemosten til denne skønne Barolo. En flermarks Barolo, som der kun produceres 20.000 flasker af årligt.
Macerationen og gæringen foregår på mindre ståltanke i ca. 35 dage. Druerne bevarer deres skal under hele processen. Selve udblødningsprocessen styres manuelt ved hjælp af omrøring i karret.  Efter den første gæringsproces, ledes druemosten over i nye ståltanke, hvor den malolaktiske gæringsproces finder sted. Denne proces tager ca. 6 måneder og tilfører vinen mere klarhed, kompleksitet og syren blødgøres.
Herefter kommer vinen på 2500 liters egetræsfade i mindst 24 måneder, inden den tappes på flaske uden filtrering.
Dens visuelle udtryk er fængende og påfaldende med dens meget lysende rubinrøde skær med en let brunlig kant. Stor, smuk og inviterende aroma med roser, hindbær, kirsebær, sød tobak, læder og ceder.
Dens næse er berusende og generøs, som i en lind strøm sender skønne aromaer af kirsebær, hindbær, lakrids, læder, kakao og krydderier op af glasset. Den har en imponerende og indbydende frugtig mund af koncentrerede sorte bærfrugter, som understøttes af livlige, men imødekommende tanniner, som med alderen vil blive mere bløde. Den frugtige mund akkompagneres af en skøn syre, som munder ud i en lang eftersmag af krydrede frugtnoter.
Med Sobrero Ciabot Tanasio Barolo får du en virkelig flot Barolo oplevelse til prisen, hvor alle elementer spiller flot og harmonisk sammen og dens særpræg, kvaliteter og DNA fra Sobrero familien og Castiglione Falletto træder frem i karakter.
En Barolo som denne vil være den perfekte ledsager til rødt kød, vildt, kraftfulde gryderetter, lam og modne oste. Endvidere også lokale Piemonte retter, hvor der indgår hvid alba trøffel. Bør dekanteres og iltes et par timer før servering.

Vin: Sobrero Ciabot Tanasio Barolo
Vinområde: Piemonte, Barolo
Årgang: 2015
Producent: Sobrero
Indhold: 75 cl
Alkohol: 14 %
Drue: Nebbiolo
Serveringstemperatur: 19-20 grader

 

Kategorier: , ,