Antolini er en lille vinproducent i hjertet af Valpolicella som jeg besøgte første gang i 2008, og det var faktisk mødet med Pier Paolo, der gav mig lyst til at starte min egen vinimport, da hans vin fortjener at blive delt med alle vinglade mennesker. I dag er Pier Paolo en god ven, der altid er gæstfriheden selv, god til at komme til Danmark og afholde smagninger, og generelt en fascinerende person som jeg holder meget af. Pier Paolo og hans bror Stefano driver vingården i Marano, og det gør de med hjertet, en passion for at lave rigtig god vin og med respekt for håndværket.

De bruger gamle traditioner krydret med nye teknikker, og resultat er enestående, spændende vine som slet slet ikke får nok opmærksomhed. Antolini laver vine som ligger sig højt på ranglisten når vinsmagere fra hele verden gang på gang tester vine i vinsmagninger, deler ud af point og medaljer, i særdeleshed hans skønne amaroner, mini amarone og ripasso!Når man ser omfanget af omhu og opmærksomhed fra Pier Paolo, han er i øvrigt uddannet økolog, og er man slet ikke i tvivl om at han er i et med det jord han dyrker vin på.
Området er ca. på 7.5 hektar, og ligger knap 300 m oh. Der er en enestående forskel i temperaturen mellem dag og nat, som frembringer en fantastisk aromatisk duft, hvilket er med til at give lige netop deres vin denne enestående smag.
Kærligheden til vinstokken, og de gamle traditioner, har gjort at økologi skal være fremtiden. Der bliver ikke brugt sprøjtemidler på vinstokkene, Antolini har valgt 100 % ikke at bruge nogen form for sprøjtning.
Antolini brødrene taler om vinstokke som børn, der skal løftes forsigtigt. De ved at vin starter i vingården med hver drue som skal være oprigtige før de er gode, og hvor de samler erfaringen fra deres forfædres traditioner, og teknologi fra den nuværende generation.
Vinene er noget helt særligt og høster rigtig mange anmelderroser. Det her er vinen når du have kvalitet og ikke kvantitet, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten. Lige fra de plejer vinstokken, til den bliver håndhøstet, og forsigtigt lagt i gamle trækasser med tæpper i bunden så druerne ikke bliver ødelagt, til de bliver lagt til tørring til Amarone vinene. Her er i sandhed tale om 2 brødre som har en stor kærlighed og respekt for det at lave vin.
Hvis du er på ferie i Garda området, så gør dig selv den tjeneste at smutte forbi Antolini i Marano.. Og hils fra Søren Ry… Altid et besøg værd!

Showing all 7 results